Babysøvn

Kolik

Kolik

Kolik

Der er bare ikke noget godt at sige om kolik. Det er en diagnose man giver babyer på få uger, der græder mindst tre timer om dagen, mindst tre dage om ugen, mindst tre uger i træk, og man ikke kan se nogen synlige grunde til gråden. Og hvad så? Ja, så får baby diagnosen, og så handler det for familien ellers bare om at overleve indtil det skulle blive bedre i tredje eller fjerde måned af barnets liv. Og når vi taler om søvn, så er kolik da i hvert fald en tilstand der kan fuldstændigt smadre både barnets og forældrenes søvn.

Det er så unfair og uforståeligt, at nogle babyer bliver ramt af kolik. Det sætter forældrene på deres livs prøve, når de bare ikke formår at trøste deres ulykkelige barn, og den eneste trøst er at det altid går over. Generelt siger man, at kolik tager af ved 3. måned, og i de fleste tilfælde går over i løbet af 4. måned. 

Det bedste man kan gøre for sig selv, er at gøre noget.  Derfor vil vi herunder dykke ned i videnskaben for at få en bedre forståelse af begrebet ‘kolik’, og derefter får du en liste af ting, der ifølge forskningen og andre forældres erfaringer burde have en sandsynlighed for at kunne afhjælpe. 

Hvad siger videnskaben om kolik?

Ordet “kolik” stammer fra det græske ord kolikos, som betyder tyktarm. Den standard diagnosticering af kolik hos spædbørn er Wessel’s kriterier, også kendt som “reglen om tre”: Utrøstelig gråd i mere end tre timer om dagen, der forekommer mindst tre dage om ugen i mindst tre uger (Wessel et al, 1954). Diagnosen er dog sidenhen blevet mere løst defineret, og kan i dag også gives til børn der har “tilbagevendende og forlængede perioder med spædbarnsgråd, uro eller irritabilitet rapporteret af omsorgspersoner, der forekommer uden en åbenlys årsag og ikke kan forhindres eller løses” (Prescr, 2018).

Fordi definitionen på kolik er så upræcis, og det ikke er alle tilfælde der registreres, har videnskaben meget svært ved at fastslå hvor mange børn der rammes af kolik. Tager man alle studier lavet med forskellige metoder, i forskellige områder og med forskellige formål, kommer man frem til at 2-75% af alle babyer bliver ramt af kolik (Roberts et al, 2004). Lidt mere realistisk er denne opsummering af 30 studier, der konkluderer at omkring 1/5 af alle babyer oplever kolik-symptomer (Vandenplas et al, 2015)

Det sker at det er underlæggende sygdomme, der medfører kolik-symptomerne, men det er kun tilfældet for under 5% af kolikramte spædbørn (Roberts et al, 2004). Ofte er det mave-tarm relaterede sygdomme, som forstoppelse og laktoseintolerans, men infektioner og fysiske traumer har også ledt til kolik-symptomer; studier har dog i det mindste vist at der ikke er beviser for at psyko-sociale faktorer skulle ændre på risikoen for kolik (White et al, 2000).

En lille trøst til forældre til børn med kolik er, at undersøgelser har vist, at børn, som har haft kolik der er gået over af sig selv inden 6 måneders alderen, ikke oplever negative langsigtede konsekvenser i forhold til børn uden kolik, når det kommer til adfærd, reguleringsproblemer (gråd, søvn, fodring), temperament eller familiens funktion (Bell et al, 2018). Der er dog en højere risiko senere i livet for tarmproblemer og mavesmerter for børn der har haft kolik end børn der ikke har, så det skal man selvfølgelig være opmærksom på (Vandenplas et al, 2015).

Hjælpemidler mod kolik

Man kan føle sig så hjælpeløs, når ens baby græder utrøsteligt og man føler at man har gjort alt for at trøste. Herunder vil du få lidt hjælp til at tænke ud af boksen: Man kan blive overrasket over, hvad der findes af ‘midler’ på markedet og af husmoderråd, og så kunne det jo være at netop dit barn reagerer positivt på noget af det. Det er vel et forsøg værd?

I sektionen herunder finder du affiliatelinks til forskellige webshops. Læs her hvorfor de er der og hvad det betyder for dig.